tirsdag den 4. november 2008

Nyt blog-samarbejde

Efter lang tids forhandlen, kontraktskrivning og hårde ord fra begge siders advokater, er det os en fornøjelse endelig at kunne præsentere den nyeste og foreløbigt eneste ansatte på STEREODRESSUR. Vi glæder os til at samarbejdet bærer frugt i form af øget aktivitet her på bloggen og vil nu overlade ordet til vores nye blogger, som har følgende ord om sig selv og hvad han vil bidrage med:

hey stereodressur-redaktion og læsere

allernådigst har jeg fået lov til at komme i praktik på stereodressurbloggen (og tak for det), målet er at tilføje noget aktivitet, nogle gode anbefalinger og et overblik over, hvad enhver musikelsker i århus bør holde øje med; plader, koncerter plus måske nogle sjove mellemspil.

jeg er thom, århus-immigrant, læser medievidenskab og skribler skribler lidt for GAFFA. min smag forfordeler Radiohead-inspirerede bands, skæv indie og gerne lidt indie-folk. seneste gode koncertoplevelser tæller TV On The Radio på Reeperbahn, de norske opkomlinge Megaphonic Thrift i Oslo og Handsome Furs på Musikcafeen, men der er også et eller andet med 22 Pistepirrko, Choir Of Young Believers, I Am Bones, The Week That Was og A Place To Bury Strangers. det var egentlig også meget fedt at interviewe Charlie Fink fra Noah And The Whale, Men Among Animals og Klaus fra Beta Satan. det er referencerammen.

håber at høre fra Jer, og husk at lytte og læse med.

thom


Som det fremgår, går han under navnet Thom og det vil kunne ses som underskrift på indlæggene, der ikke nødvendigvis stemmer overens med STEREODRESSURs holdning, men som vi til fulde står inde for.

Ingen kommentarer: