onsdag den 26. november 2008

Daniel Johnston interview

Som lytterne af mandagens udgave af STEREODRESSUR vil vide har Thomas, ledsaget af endnu en løst tilknyttet, nemlig Flemming, været ude at møde den fantastiske Daniel Johnston, da han kom forbi Voxhall. Det er nu på tide, at give jer bloglæsere mulighed for at høre interviewet i en lidt kortere form (desværre uden musik) end det vi sendte i mandagens udsendelse.

Optakten til mødet var præget af en del ærefrygt og nervøsitet over, at skulle møde en levende legende og meget, meget speciel herre. Vi vil ikke bruge plads her på, at gå ind i hans fortid, præget af psykiske problemer og generelle op- og nedture. Det kan man blive meget klogere på ved for eksempel at se filmen "The Devil and Daniel Johnston" eller læse en af de biografier fansiden Rejected Unknown linker til. Lidt internetresearch viste imidlertid hurtigt, at han kan fremstå endog meget venlig og imødekommende og det var heldigvis også det indtryk vi fik. Vi blev budt velkommen i det lille lokale på Voxhall, hvor han allerede havde fundet sig godt til rette og budt diverse drikkevarer og forskellige andre forfriskninger. Selv foretrak Coca Cola Zero som han satte et par stykker af til livs under interviewet. Heldgivis var han også meget snakkesaglig så vi nåede vidt omkring og det blev et særdeles givende møde.

Samtalen kom til at dreje sig først om hvordan han har det for tiden og siden meget om hvordan det går med at skrive sange og, som vi ved mange er interesserede i, hvornår man kan høre noget nyt fra ham. På Voxhall, som på resten af touren, havde han bandet John Dear Mowing Club som også fik et ord med på vejen, sammen med historien om, hvordan det samarbejde kom i stand. Hør interviewet her:

Ingen kommentarer: