Diefenbach ’spinner’ sig sikkert tilbage i rockeliten

Anmeldelse: Diefenbach slikker sårene efter mislykket udenlandsk gennembrud og genopstår som Fugl Føniks med reden fyldt af melodiøs rockyngel på deres fjerde album.
Københavnerkvintetten imponerer med deres 12 skæringer på ”Dark Spinner” og brager gennem lydmuren som en jetjager og efterlader kun få skuffelser i den atmosfæriske slipstrøm

Det er over tre år siden sidst, at Diefenbach fremkaldte nationalstolthed hos det danske rockpublikum herhjemme. Tilbage i 2005 udsendte bandet ikke kun et af årets bedste danske rockalbum ”Set & Drift”, de fik også et af Englands mest respekterede selskaber Wall Of Sound som arbejdsgivere.

Succes og den helt store musikalske himmelfart lå for fødderne af de nationale rockyndlinge, men efter knap ét år sluttede udlandseventyret, pladeselskabet ændrede forretningsmæssig karakter. Diefenbach’s hidtidige største milepæl blev aldrig sat og drømmen om et internationalt gennembrud braste.

Men hvad nu? Det er tre et halvt år siden, at Diefenbach har ladet høre fra sig, eller er det? Godt nok har bandet taget en lang kunstpause i tænkeboksen, men gruppens medlemmer har hver især haft fingrene begravet i musikkens muld, som udøvende musiker, producer eller musikbooker. Og har du stiftet bekendtskaber med navne som My Evil Twin, Penfinger, Martin Ryum, White Pony eller noget så folkekært som Roskilde Festival, ja så har du indirekte eller direkte delt stue med Diefenbach.

Nok forhistorie fra tiden der engang var og nok udenomssnak om Diefenbachs kunstneriske ’træden vande’. Tilbage til nutiden 27. oktober betræder firkløveret igen landets musikmanege med udgivelsen af ”Dark Spinner”. En smagsprøve på albummet - førstesinglen ”Up To Your Neck” var P3’s Uundgåelige tidligere i år. Singlen viser, at Diefenbach har sadlet om fra at være et instrumentalt postrockorkester med hang til krogede filmiske lydbilleder på debuten ”Run, Trip, Fall” fra 2003 til et retningsorienteret band med infektiøs melodier med højre hooks af heftige omkvæd.

Flere numre på pladen som ”Couldn’t Lose a Job” og seneste singleskud ”Seven Years” kredser om den tidløse melodi med forfærdelige gode og grandiose omkvæd. Disse sange emmer af så store vellykkede harmonier, at man efter flere gennemlytninger af albummets 10 sange står tilbage med en aparte splittelse i øregangen.

Splittelsen er ikke kun svær at tyde, den er endnu svære at sætte ord på. Det er en underlig følelse af, at Diefenbach bedriver rovdrift på sig selv i og med de stærke numre i starten løber med al opmærksomheden og derved tapper lytterens kræfter halvvejs. Resultatet bliver, at de midterste og mere nedtonede sange ”Who We Are”, "Scare You” og ”You are My People”, henkastes til anonymitetens skygge i kraft af det blændende lys fra startens fængende rockhymner. Denne skyggedans knækker ”Dark Spinner” på midten og tilbage sidder man med frygten for bandet sejler mod musikalsk koalitionskurs med et ubegribeligt rytmisk skibsforlis forude.

Den kunstneriske druknedød indtræffer heldigvis ikke for Diefenbach, da de hiver deres fjerde udspil tilbage på ret køl og styrer sikkert i havn med numrene ”Gun In Your Hand” og ”A Rock In A Pond” som fortræffelige rytmiske galionsfigurer helt fremme i ’lydstavnen’. Specielt den sidste skæring trækker en rød tråd gennem Diefenbach’s formidable men stormfulde fortid til en retningsbestemt nutid med kursen sat mod et nyt fremtidigt udlandstogt. Spørgsmålet er blot om Diefenbach-besætningen har mod på en ny ukendt jordomsejling på musikkens syv verdenshave?

"Dark Spinner" udkommer 27. oktober på A:larm music