Det store udbud af efterårskoncerter på de århusianske spillesteder kickstartes for alvor i denne weekend i uge 38 med Rumraket's Labelnight fredag med Canon Blue og Slaraffenland på Musikcafeen. Dagen efter, lørdag 20/9, tager amerikanske Bon Iver hele turen fra den amerikanske stat Wisconsin og byder publikum inden for til, hvad der kan gå hen at blive efterårets mest intense og intime musikoplevelse på Voxhall.
Lyttede du med til stereodressur's grand opening i går aftes på Århus Studenterradio, fik du en forsmag på to af Rumraket's mest profilerede artister, nemlig amerikanske Canon Blue og det dansk islæt og nationens musikalske svar på Eldorado - Slaraffenland.
I radioen diskede vi op med Canon Blue's fantastiske "Odds and Ends" fra det seneste album "Colonies", som blev efterfulgt af Slaraffenlands hyldest til Radiohead i form af deres version af "Paranoid Android".
Men før Canon Blue og Slaraffenland gav genklang via radiobølger i de århusianske hjem, tog vi lytteren med på en rejse til de mystiske mørke skove dybt placeret inde i den amerikanske stat Wisconsin. I vinteren 2007 isolerede den amerikanske singer songwriter Justin Vernon sig i tre måneder alene med sin guitar og et yderst spartansk optagerudstyr. Forinden havde kæresten havde pakket sine ting og forladt ham på samme tidspunkt som sangerens band var gået i opløsning. Derfor stod menuen på personlig selvransagelse og musikterapi.
Efter tre hårde måneder havde sårene helet og Justin Vernon kom ud fra sit skjul i skovens dybe stille ro med guitaren i den ene hånd og sit debutalbum i den anden. Albummet fik titlen "For Emma, Forever Ago", som sangeren udgav til stor anmelderros i og uden for USA i foråret 2008 under kunstnernavnet Bon Iver (God Vinter på fransk).
Når man lytter til et nummer som "Skinny Love" fra pladen fornemmer man selvransagelsesprocessen på egen krop og blandingen af den enormt intime og følelsesladet sangskrivning mixet op med den afstemte alternative folk. Det er yderst anbefalelsesværdig musik, og koncerten på Voxhall på lørdag bliver forhåbentlig præcis så bevægende.
Musikcafeen, fredag 19/9: Rumraket Labelnight: Canon Blue(US) + Slaraffenland
Voxhall, lørdag 20/9: Bon Iver(US) + support: Anais Micthell:
tirsdag den 16. september 2008
Slaraffenland, Canon Blue(US) og Bon Iver(US) gæster Århus i weekenden
Etiketter:
anbefaling,
bon iver,
canon blue,
koncert,
Musikcaféen,
rumraket,
slaraffenland,
Voxhall
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar